18.08.2011 VM deltagelse - sponsorater af enhver slags søgesEcu og jeg er de heldige der kan få lov at deltage i FCI Mondioring World Cup i Lyss, Schweiz d. 28. september til 2. oktober 2011. I den forbindelse søger vi alle former for sponsorater, da en sådan deltagelse ikke er billig og midlerne få. Måtte du være interesseret da kontakt mig endelig! 14.08.2011 Ecu Sølv ved DM
|
27.02.2011 Imponerende udviklingJeg tror det er ligegyldigt hvor mange gange man har oplevet det, for den udvikling der sker med de små er så imponerende at man bare bliver fascineret hver gang. De små er nu ved at være små lodne hunde, som for hver dag der går kan mere og mere af alt det, som vi alle forstår som en selvfølge for en hund. Den kan nu både knurre, gø, klynke, gå, løbe, komme med små hop og øver sig flittigt i angreb og jagt. Ruskelegen er for længst begyndt, ligesom man øver sig i at dominere og sige fra og synet er ved at være så godt, at man til tider forsøge at løbe efter mor og fange det håndklæde hun slæber rundt på. Lyde kan stadig virke lidt voldsomme, men det overvindes lynhurtigt og afsted på opdagelse det går. Her til morgen så jeg for første gang en af de små ryste sig ligesom en voksen - det allernyeste på udviklingsfronten. Som det kan ses af billederne har de også hilst på husets øvrige beboere og allerede fået den første lur i sofaen - undskyld, men de skal jo præges 2011-02-19 Nye billeder af de småSå er der lagt nye billeder af de små på hjemmesiden. Se i galleri under F-kuld og de nyeste billeder vil være sidst i albummet. De små har det godt og trives! De er ved at være rigtig dygtige til at gå og bevæger sig hen mod min stemme når de hører mig og deres Hera ikke lige er i nærheden. De er tilfredse og begynder at lege lidt med hinanden og er meget mere bevidste om deres bevægelser. Tænderne er næsten brudt igennem tandkødet og de er garanteret klar til deres første gang foder på tirsdag ;o) 14-2-2011 Nu også med lydSå har alle tre hvalpe åbnet øjnene. Hørelsen har også meldt sig på banen i dag og høje lyde kan nu vække dem. Stemmen er de også så småt begyndt at træne, så de kommer med grynte og knurre lyde, som plejer at være forstadiet til at gø. Alt i alt begynder det at gå rigtig stærkt nu! 13-2-2011 Hvalpene vokserHvalpene og deres mor har det godt! De trives og vokser og i går åbnede den lille tæve en sprække i sine øjne. De andre er også på vej, og mon ikke der kommer en lille åbning i dag Man er også ved at få styr på det der med fremdrift. 4-5 skridt inden man vælter mester den lille dame flot og de andre er lige i hælene på hende.
8-2-2011 Hvalpene har det godtHera fik d. 1. februar 2011 et lille kuld hvalpe på 1 han og 2 tæver, som måtte hjælpes til verden ved kejsersnit. Både mor og hvalpe har det godt og trives. I dag er de en uge gamle, så nu skal de igen på vægten, have klippet negle og hvad der ellers hører sig til. Billeder bliver der naturligvis også taget og de bliver lagt på hjemmesiden hurtigst muligt 29-12-2010 Hera er drægtig!Så kom dagen, hvor Hera skulle til dyrlægen og scannes for at undersøge om det var lykkedes at få hende drægtig. Der var godt nyheder hos dyrlægen - Hera er drægtig! Jeg glæder mig meget til de små ser dagens lys, som forventes at blive den 29. januar 2011. 11.12.2010 R.I.P. Mira du Mont St. AubertDagen i dag, d. 11. december 2010, har været en meget sørgelig dag! Jeg har desværre mistet en af mine dejlige tæver, Mira du Mont St. Aubert. Mira sov ind på gulvet ved min egen dyrlæge, imens hun ventede på den transfusion, der var hendes eneste håb for at overleve. Mira havde været syg en uge og desværre havde de behandlende dyrlæger ikke taget forløbet alvorligt og ikke undersøgt hende grundigt fra starten. End ikke da de torsdag konstaterede en blodprocent på under 50 så de grund til at gribe mere drastisk ind, men sendte hende i stedet hjem med en kur af binyrebarkhormon og besked om, at blodprøverne ville blive sendt til laboratorie og en diagnose kunne forventes mandag - den kommer så nok for sent for Mira, desværre. Jeg er lige nu meget oprørt og dybt berørt af situationen, men vil naturligvis informere når der findes en diagnose. Nu vil jeg tænke på Mira og håber at hun leger på de grønne vider bag regnbuen! Sov sødt min engel.
28.11.2010Hera er parret! Parringen mellem Hera og Gino von den Kleinen Helden er gennemført. Jeg håber nu på et fantastisk f-kuld hvalpe sidst i januar 2011. |